Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Parforholdet sat på prøve!

11. november – 2023 9:15 : 14:00

Parforholdet kommer under pres, når man har et barn med autisme. Hvordan overlever parforholdet?

Lørdag den 11. november 2023 kl. 10.00 sætter Autismecenter Vest og Autismeforeningen, Kreds MidtVest fokus på parforholdet.

Vi har inviteret ægteparret Peter og Dorthe Stieper, der vil fortælle om, hvordan deres parforhold kom under alvorligt pres, da deres datter blev ramt af en alvorlig anoreksi, depression og angst og siden fik de underliggende diagnoser Aspergers og ADD.

Peter og Dorthe har været gift i 31 år og tager udgangspunkt i deres egen historie, når de åbent og med et glimt af humor fortæller om, hvordan de som mand og kvinde har reageret forskelligt på, at deres datter blev syg og fik en autismediagnose. De fortæller om at rumme hinandens forskelligheder, finde fælles fodslag og om processen med efterfølgende at genfinde hinanden i parforholdet.

Ægteparret kommer ikke med nogle lette svar eller løsninger, men formidler med deres ærlige beretning både identifikation og håb til par, der har børn med autisme.

Peter arbejder til daglig som VVS-rørsmed, mens Dorthe arbejder som pårørende mentor. Hun har bl.a. været ansat i psykiatrien, hvor deres datter var indlagt. Dorthe er desuden forfatter til bl.a. bøgerne ”Historien om en mor – 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og ”Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”. 

SU: 7 november 2023

Program:

09.15 – 10.00: Ankomst og morgenmad.

10.00 – 12.00: Dorthe og Peter Stieper: ”Parforholdet sat på prøve”.                                  

12.00 – 13.00: Frokost.

13.00 – 14.00: Spørgsmål. Kaffe/The med brød.

499DKK inkl. fuld forplejning

Autismecenter Vest

Se Arrangør hjemmeside

Autismeforeningen, Kreds MidtVest

Se Arrangør hjemmeside

AUTISMECENTER VEST

Ringkøbingvej 108A
Herning, 7400 Danmark
+ Google Maps