Til pårørende & venner

  • Er du pårørende eller ven til en ung/voksen med en autismespektrumforstyrrelse?
  • Har du en ung/voksen i familien med autisme, som ikke ved hvad han/hun vil?
  • Kan du se at den unge/voksne mistrives i den uddannelse han/hun er i gang med?
  • Ved du ikke hvordan du skal hjælpe den unge/voksne med valg af uddannelse eller job?
  • Har du været vidne til flere mislykkedes forsøg på uddannelse, praktikker eller job?
  • Bor den unge/voksne stadig hjemme uden mål for fremtiden?
  • Kan du se den unge/voksne har nogle evner som ikke kommer i spil?
  • Har den unge/voksne haft meltdowns, depression eller angst?
  • Er den unge/voksne ny-diagnosticeret og har brug for at vide hvad diagnosen betyder for dem?
  • Kan den unge/voksne lide at sidde ved computeren og arbejde?

Autismecenter Vest tilbyder Uddannelses- og Erhvervsafklaring af voksne normaltbegavede med en autismespektrumforstyrrelse.

Igennem forskellige opgaver, der er i tråd med den enkeltes motivation og ønsker, analysere vi de uddannelses og erhvervsmæssige færdigheder, skånehensyn, specielle indsatsområder og styrker. 

De anvendte opgaver spæder vidt, men tager alle udgangspunkt i erhvervslivets behov og arbejdsgang. Opgaverne kan bl.a. være:

  • Design og programmering af hjemmesider, programmer, spil og robotter.
  • 3D-tegning/modellering og konstruktion til forskellige industrier.
  • Oversættelsesopgaver, korrekturlæsning og tekstforfatning.
  • Databehandling i regneprogrammer eller databaser.
  • Kreative opgaver såsom smykkedesign, trædrejning og diverse snedkerarbejdsopgaver på vores værksted.
  • Gardneropgaver.
  • Systematisering og organisering.
  • 3D-design og modellering til 3D-print.

Vi observerer hvordan der arbejdes og læres, hvordan der ageres sammen med øvrige kandidater. Vi snakker med den unge/voksne, og er meget ærlige omkring det vi observerer.

Vi hjælper den unge/voksne med at finde det der motiverer. Finder de særlige evner. Støtter og finder frem til de særlige behov der kan være i forbindelse med en autismediagnose som f.eks. længden på arbejdsdagen, behovet for at sidde alene, vanskeligheder ved forskellige transport former, måden opgaverne skal stilles på mv.

Ud fra vores analyser og kandidatens ønsker, behov og færdigheder, finder vi et skræddersyet praktikforløb, hvor der løbende holdes tæt kontakt.

Vi har et lille inkluderende miljø hvor alle får lov at være den de er. Her må man f.eks. gerne gå fra bordet så snart man er færdig med at spise og ingen forventer at man smalltalker.